Rushys Roulette - sammendrag

28. februar 2019

Ligestillingen halter blandt minoritetsmænd

Ligestillingsministeren har bestilt en undersøgelse af maskulinitetsopfattelser og ligestilling hos minoritetsetniske mænd. Og den viser, at det stadig står noget sløjt til med holdningerne til ligestillingen. Vi har bedt statistiker Hjarn Zernichow Borberg afkode tallene for os og sammenligne med andre undersøgelser, så den ikke står alene.

Ahmad Mahmoud, debattør og forfatter og Christina Egelund, pol. ordfører (LA) er dagens panel.

Bjarke Følner, chefkonsulent og partner fra Als Research, og én af undersøgelsens forfattere, er desuden med til at debattere: Hvordan ændrer vi minoritetsmændenes holdninger?

Kan man lukke munden på en politiker med dødstrusler?

Du og dit barn fortjener at dø! Helst dit klamme afkom først, så du kan lide, og først flere år senere, efter du har levet i mørk depression, da skal du dø en langsom og smertefuld død, sådan lød en besked til MF'er Zenia Stampe (R) i søndags. Zenia Stampe er med os i debatten om: Skal man finde sig i dødstrusler, fordi man bestrider et offentligt embede? Skal man lade si styre af dødstruslerne? Og hvordan påvirker disse trusler andre, der gerne vil gå den vej?

Andre udsendelser