Cordua & Steno - sammendrag

8. marts 2019

LOs tidligere formand Harald Børsting er kritisk overfor socialdemokraternes forslag om at give særlige grupper på arbejdsmarkedet ret til tidlig folkepension. Vi hører ham selv forklare, hvorfor han er kritisk.

Venstre foreslog på weekendens EU-landsmøde et fælles bundniveau for selskabsskatteprocent i alle EU's lande. LA, Cepos og de konservative er dog imod forslaget. Debat i studiet med Joachim B. Olsen (LA) og Jan E. Jørgensen (V).

Arbejdstilsynet er barslet med en ny vejledning om krænkende adfærd. JP skrev mandag: Mens mobning er defineret ud fra en systematik og varighed i krænkelserne, åbnes der nu for, at Arbejdstilsynet også kan gribe ind for en enkeltstående grov krænkende handling. Men det skaber bekymring for, at vejledningen vil imødekomme den krænkelseskultur, som vi også har diskuteret i forbindelse med universitetets retningslinjer, siger Dansk Folkepartis uddannelses- og forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl. Han debatterer sagen med Mille Mortensen, som er cand. mag. i Psykologi og Virksomhedsstudier. Hun er forsker ved Københavns Universitet, Institut for Psykologi og har rådgivet ved udarbejdelsen af den nye vejledning.

I en ny bog "På mission i Danmark" beskriver forskerne Martin Marcussen og Svend Roed Nielsen, hvordan udlandets diplomater har svært ved at få møder mv. med relevante folk i Danmark, og deres kendskab til Danmark lider under det. Det er flovt, skrev Bertel Haarder i sin anmeldelse af bogen på altinget.dk. Vi får forfatterne til bogen i studiet for at høre, hvad forklaringen er på at de udenlandske diplomater - især små lande uden for EU - ikke formår at trænge igennem til danske politikere, medier og beslutningstagere.

Andre udsendelser