Er Du Sunshine?

15. marts 2019

Kenneth Cockwhore er ligeglad med ting og med tid, JumboJette føler sig som en salamander, hvilket gør hende aktiv, og Casper Sloth har det grundlæggende meget godt, selvom det er dårligt hudvejr. 
Mathias er i CHOK! efter en grænseoverskridende og ubehagelig oplevelse i vaskekælderen med en psykopat fra hans andelsboligforening, og så skal titlen som Mr. Sunshine uddeles i en særlig Alene I Vildmarken-edition med før/efter billeder af tre af de mandlige deltagere. JumboJette er lidt fedtet med pointene, Kenneth er hård, og Casper er geografi-fascist.
Efter lidt bøvl fik vi endelig Karoline igennem på telefon, der i sidste uge nominerede sin svigermor til at modtage Ugens Buket, fordi hun gav sin ene nyre til sin søn, der døjede med blodtrykket. 
Til sidst skal vi selvfølgelig finde på gode spørgsmål til junior entouraget, der senere fredag aften skal findes og etableres OG så fremlægger Mathias et sæt såkaldte “stemmetvillinger”, der ikke ligefrem går rent ind hos entouraget.
Velkommen til denne omgangs Er Du Sunshine!, der både handler om lort i vaskekælderen, en svindende nyre og Alene i Vildmarken. 

Vært er Mathias Helt og entouraget består af JumboJette, Kenneth Cockwhore og Casper Sloth.