Datolinjen

3. april 2019

Vi starter i Mozambique, hvor over 1050 mennesker nu er ramt af den smitsomme sygdom kolera. Udbruddet af sygdommen følger cyklonen Idai, der ramte Mozambique den 14. marts. Den har skabt voldsomme ødelæggelser og indtil videre kostet over 700 mennesker livet i Mozambique, og i nabolandene Malawi og Zimbabwe.Mindst 518 mennesker er døde som følge af cyklonen alene i Mozambique og i mandags blev det første dødsfald som følge af koleraudbruddet registreret i landet, der ligger på østkysten i det sydlige Afrika. 
Og myndigheder og nødhjælpsarbejdere kæmper nu imod tiden for at afværge en decideret epidemi. Venezuelas oppositionsleder, Juan Guaidó, er blevet frataget sin parlamentariske immunitet som leder af landets nationalforsamling og kan dermed retsforfølges. Det fortæller Diosdado Cabello, præsident for Venezuelas forfatningsgivende forsamling, en forsamling som er etableret af præsident Nicolás Maduro, og som er loyal imod ham.  Der er dermed givet grønt lys til strafferetlig efterforskning af oppositionslederen på anmodning fra Højesteret.
Og dette er et træk som yderligere forværrer forholdet mellem Venezuelas regime og store dele af omverdenen. Vi skal til Hollywood og Beverly Hills.Her har internationale stjerner opfordret til boykot af en række luksushoteller. 
Boykotten skyldes en lovændring i det undseelige Sydøstasiatiske land Brunei. I dag indfører det lille asiatiske sultandømme nemlig dødsstraf ved stening for homoseksuel sex. I 2014 annoncerede landet, at det vil arbejde imod indførelsen af sharialov, hvor dagens lovændring er sidste skud på stammen. 

Andre udsendelser