Rushys Roulette

8. maj 2019

Valget er endelig udskrevet, men det er ikke noget, der optager synderlig mange i minoritetsmiljøerne. Og selvom valgdeltagelsen her ikke plejer at være særlig høj, har imam Waseem Hussain ikke tænkt sig at opfordre folk til at stemme. For nytter det noget? spørger han. Skuespiller Ali Kazim har derimod taget alle sine platforme i brug for at få særligt de unge ud at stemme. Kunne dagens panel: Amer Ramzan, CEO Promentum og Amalie Lyhne, lederskribent Berlingske lade være at stemme?

På vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet undersøger Danmarks Statistik folks opholdsgrundlag i DK i disse dage. Også Rushy og Amer Ramzan har modtaget spørgeskemaet. Sammen med Niels Ploug, direktør for personstatistik afd., Danmarks Statistik og Anders Kjærulf, vært på “Aflyttet” samt historiker Bent Blüdnikow diskuterer vi, om der er grund til at betvivle eller føle sig utrygge over at deltage i sådan en undersøgelse?

Vi ser på valget gennem forfatter Carsten Jensen øjne. Han er bogaktuel med “Hovedspringere”, hvor han både spider vores forhold til de fascistiske tendenser i samfundet, som vi ikke siger fra over for, vores underkendelse af menneskerettigheder, vores anonymisering af flygtninge og ikke mindst vores dæmonisering af “hverdagsdemokraterne”.