Rushys Roulette

22. maj 2019

Anahita Malakians, er folketingskandidat for NB ved dette valg og udfordrer Pia Kjærsgaard MF (DF) på hendes hjemmebane, som den strammeste på udlændingeområdet. Men hvilket bud har de hver især på at forbedre integrationen af udlændinge, der opfylder kravet om at opholde sig i Danmark? Vi har en fast og fair asylpolitik, lyder det på tværs af partierne i Folketinget. Men hvad gør vi med alle de asylansøgerne og migranter, der p.g.a. af vores aftaler med Tyrkiet og andre, er strandet lige ovre på den anden side af EUs ydre grænser? Og hvordan ser det ud med flygtningestrømme lige nu i Europa? Sammen med Hjarn Von Zernichow Borberg, ekst. lektor kigger vi på tallene. Brexit, migrationsstrømme, større tilknytning til højreekstremistiske bevægelser over hele Europa, kendetegner den brydningstid, vi er i lige nu. Hvordan vil Mette Bock (LA) og Rina Ronja Kari, (Folkebevægelsen mod EU) finde fælles fodslag, når de er så uenige om EU?
Kan falske facebook profiler og internet-trolle påvirke resultatet af vores Folketingsvalg? Og er den hastige digitalisering, herunder brug af sociale medier en svækkelse eller styrke af demokratiet? Vært på "Aflyttet", Anders Kjærulff maner til besindighed, men hvad siger dagens panel består af Khaterah Parwani, debattør og Safia Aoude, jurist. De er begge meget aktive på de sociale medier. Hvordan sikrer de sig mod net-trolle og manipulering på deres profiler?

Andre udsendelser