Efter Otte

23. maj 2019

Præsident Trump laver sene tweets med hårde udmeldinger mod Iran. Om den atomaftale, som USA trådte ud af, hvilket startede en heftig konflikt mellem Iran og USA. Sammen med 55 minutter spørger vi, om der er risiko for en konventionel krig mellem landene. Hvorefter vi i selskab med 24syv Morgen graver lidt i Alternativets visioner for EU og et markant opgør med den nuværende flygtninge- og migrationspolitik.

En af landet mest anerkendte komikere og manuskriptforfattere fortæller om sit nye syn på naturen, sin altoverskyggende kærlighed til børnene, og de år hvor han var ganske ked af det, men hvor han blev rådet til at skrive - helt uden formål. Vi undersøger sammen med Romerriget, hvordan man starter og slutter en fortælling om et helt liv, og så spørger AK 24syv, om det virkelig er nødvendigt at fremhæve, at en Stram Kurs-vælger er vegetar og veltrænet, men ikke nævne at han tordner hadefuldt mod fremmede på de sociale medier.

I tredje time kan du komme i godt selskab med både fiskende og musikalske fædre og sønner. Og mærke suset fra en kommende konfrontation, når en ung pige skal fortælle sin far om sin seksualitet.

Andre udsendelser