Datolinjen

3. juni 2019

Ifølge FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG) skal vi opnå ligestilling mellem kønnene på verdensplan senest i 2030. Men en ny global undersøgelse, der ser på 129 lande, viser nu, at de fleste lande langt fra gør nok for at kunne nå det her mål om bare 11 år. 2,8 milliarder piger og kvinder bor således i dag i lande, hvor det går dårligt eller rigtig dårligt med at opnå ligestilling mellem kønnene.Danmark er faktisk det land, der klarer sig allerbedst ift at nå det her mål. Vi ligger ihvertfald nr 1 i det her nye "2019 SDG gender index". Den tyske regeringskoalition, den der populært kaldes Grosskoalition dernede, modtog lidt af en kæberasler i weekenden, da det socialdemokratiske SPDs formand tog sin afsked efter kun godt et år på posten. Og så til Israel hvor premierminister Benjamin Netanyahu i onsdags opgav at danne regering. 
Mange husker sikkert, at der var valg i Israel i april måned, et valg, der kom midt i en massiv korruptionsskandale, med Netanyahu i centrum, og et valg som han, trods det, med nød og næppe vandt. Men i onsdags udløb fristen for regeringsdannelse og den udløb fordi Netanyahus støttepartier ikke kunne opnå politisk enighed om hvorvidt det ortodokse mindretal i Israel, som noget nyt skal underlægges værnepligt. 
Eller det var i hvert fald forklaringen udadtil, for under overfladen stikker konflikterne i noget dybere.