Cordua & Steno - sammendrag

21. juni 2019

De britiske konservative er i gang med en udvælgelsesproces med henblik på at finde en ny partileder for partiet og dermed en ny premierminister efter May. Kan nogen true storfavoritten Boris Johnson? Hvad får det af konsekvenser for Brexit og EU? Og nu vil Labour have en ny folkeafstemning om Brexit? Vi får en analyse af Berlingskes korrespondent Poul Høi.

Selvransagelsen er i gang i Dansk Folkeparti ovenpå det store valgnederlag til partiet. Så nu er der blevet nedsat et udvalg, der skal idéudvikle ny politik indenfor DFs kerneværdier og hvordan man kan skærpe partiets nationalkonservative profil. Det er nu tidl. MF Martin Henriksen, der er blevet sat i spidsen for det arbejde, og Henriksen er med på en telefon om lidt.

Har virksomhederne egentlig noget samfundsansvar? Dvs. det nogle kalder for CSR. Og er det i øvrigt ikke en venstreorienteret idé, at de skulle have det? Det skriver Mia Amalie Holstein fra den borgerlig liberale tænketank Cepos i Berlingske onsdag. Vi tager debatten mellem Holstein og CSR-direktør i Coop, Signe Frese i studiet nu.

Eksplosioner den 13. juni på to olietankere i Oman-bugten tæt ved Hormuz-strædet har fået USA til at beskylde Irans revolutionsgardister for at stå bag et angreb, og har dermed optrappet balladen mellem Iran og USA. Iran afviser blankt beskyldningerne. En tredjedel af den transporterede olie via skibe sker gennem strædet, så en krise her vil kunne skade verdensøkonomien. Vi får en analyse af situationen af generalsekretær Lars Bangert Struwe fra Atlantsammenslutningen nu.

Andre udsendelser