Mikrofonholder

25. juli 2019

Vi har samlet tre tidligere udgaver af Mikrofonholder med personer, der kender til fængselssystemet på hver deres måde. I rollerne som tidligere indsat, politiker, fængselspræst, dokumentarist og sociolog, diskuterer de livet i de danske fængsler, og hvordan man som tidligere indsat bedst kommer tilbage til samfundet. Dokumentarist Kaspar Astrup Schroder og foredragsholder og tidligere indsat Annika Bech Sills snakker om forholdet mellem fængslede forældre og deres børn. En anden tidligere indsat, Tom Rostved, besøger magtens højborg og Dansk Folkepartis tidligere retsordfører Peter Skaarup, for at give politikerne en opsang og beskrive, hvordan forholdene for tidligere indsatte føles som en lang, sej kamp mod det etablerede system. Slutteligt besøger vi Vestre Fængsel, hvor Erik Adrian arbejder som fængselspræst. I arresthuset får han besøg af sociolog Linda Kjær Minke til en samtale om udslusning af indsatte og troen på en bedre tilværelse.

Tilrettelæggelse: Peter Lindskov

Redaktør: Line Fabricius