Det, vi taler om

26. juli 2019

I første time taler vi om prins Nikolai, som skal studere på CBS. En ny dokumentar giver ny forklaring på Michael Hutchences død. Kim Larsen var ikke bange for at dø, fortæller guitaristen i Kjukken, Karsten Skovgaard. Christian Kjær er blevet ramt af Parkinsons Sygdom og vi spørger læge Jerk W. Langer, hvad der kan forårsage sygdommen. Og så er rapperen ASAP Rocky er blevet tiltalt for vold og skal retsforfølges i Sverige – imod Donald Trumps vilje.  

I anden time taler vi om personalet på Bakken, der truer gæsterne med tæsk. Seerne flygter og anmelderne raser over Jørgen Leths dækning af Tour de France. Boris Johnson brugte i sin tid som journalist en særlig metode til at skaffe sine kilder. Og så har en kvinde forelsket sig i den 91-årige lysekrone, Lumiere, og er klar til at indgå ægteskab. 

Nikolaj Vraa er vært, og i panelet sidder direktør i Impact Tv, Thomas Heurlin, journalist på SE og HØR, Jacob Heinel Jensen, og skuespillerinde, Lise-Lotte Lohmann.