24syv Morgen

5. august 2019 - kl. To skudangreb i US

29 personer har mistet livet under to skudepisoder i USA i weekenden i henholdsvis Texas og Ohio. Angrebene fandt sted med mindre end et døgns mellemrum, og angrebet i Texas efterforskes nu som et terrorangreb af FBI. Korrespondent i USA for TV2, Jesper Steinmetz, fortæller om de to skudepisoder, om gerningsmændene og om hvorvidt der er noget, der forbinder de to angreb.

Der er fortsat demonstrationer i Hong Kong, og i weekenden anholdt politiet flere end 20 personer efter voldelige sammenstød med demonstranter. Demonstrationerne har været i gang i to måneder og startede som en protest mod et lovforslag om, at indbyggere i Hong Kong kunne udleveres til retsforfølgelse i Kina. Vi taler med Thor Mårup, som er bosat i Hong Kong, og som selv deltog i demonstrationerne.

Efter Radio24syv den seneste tid har haft fokus på, hvordan tolkefirmaet EasyTranslate har skabt kaos hos blandt andre Københavns Politi, Flygtningenævnet og Dommervagten, kalder Dansk Folkeparti nu Justitsminister Nick Hækkerup i samråd. Udmeldingen kommer efter Radio24syv har kunne afsløre, hvordan en lang række myndigheder oplever store problemer med kvaliteten af EasyTranslates tolke. Vi taler med retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, om sagen.

Vært: Ida Herskind