Efter Otte

7. august 2019

I aftenens første time spørger vi: Hvad vil Donald Trump egentlig med sit besøg i Danmark? Arktis-eksperter er ikke i tvivl - han er interesseret i Grønland. Desuden kommer vi tættere på det mest dystre internetforum, 8Chan, hvor flere manifester og planer om terror bliver delt. Og som også har været omdrejningspunkt for efterdønningerne oven på El-Paso-skyderierne.

Herefter kommer vi omkring objektivitet og subjektivitet, og traditionen for anmeldelser og smagsdommeri her til lands. Kan man godt med den ene hånd starte en fan-bevægelse, men man med den anden hånd anmelder selvsamme kunstner? Og er Mad Max et mesterværk, eller er Ekko-filmanmelderen bare glad for nostalgiske far-film?

Og så finder vi sammen ud af, om vi egentlig kan bryste os af et stærkt sundhedssystem i Danmark, eller om det er fyldt med fejl, lange ventetider og voldsom overvågning.