Nattevagten

8. august 2019

I første time ringer Edith ind. Hun har en datter, som ikke vil se hende, og derfor ser hun heller ikke sine børnebørn. Nima og Edith taler om, hvordan hun kan forsøge at genetablere kontakten.

Nanna er igennem i anden time. Hun er datter af en misbruger, hvilket blandt andet medførte, at hun blev født med abstinenser. For 12 år siden valgte Nanna, at hun ikke ville se sin mor mere. For to år siden døde moderen, men Nanna føler stadig, at det var den rigtige beslutning. De to taler om, hvordan den slags opvækst har påvirket hendes livsstil i dag - både når det kommer til at feste og flytte. Esther er desuden igennem med en historie om, hvordan hun vidnede et særligt familiemøde engang. Hun opfordrer desuden Nima til at møde hans iranske familie.

I sidste time taler Nima med Poul-Erik. Først om, hvorfor vi mennesker er her på jorden og derefter om familierelationer. Han har nemlig oplevet, at det en dag ringede på døren, hvor der stod fire voksne børnebørn, som han ikke havde mødt før. Bjarke fortæller derefter om en leg, han opfandt, da han var lille. Det involverede løb og en dartpil, der resulterede i, at Bjarke ramte sin lillebror lige i panden. En familiehemmelighed, der først kom til overfladen 18 år efter.

Vært: Nima Zamani

Andre udsendelser