AK 24syv

27. august 2019

I aften live-tester vi sammen med musiker Andreas Odbjerg om alle sange kan gøres lækre og følsomme ved at blive spillet i mol, skrues ned i tempo og synges med stor indlevelse. Et trick som mange musikere benytter sig af, når de vil fremkalde gåsehud. Derudover kan du møde Erick Thürmer som har ansat en spirituel guide i sin virksomhed, ikke er bange for at tale om tro og som har oplevet store erhvervsledere vælte rundt på ayahuasca i Silicon Valley. Vi taler også med forfatter Tom Buk-Swienty om dennes store værk om Karen Blixen. Fokus er på de markante mænd, som hver især har spillet en vigtig, men måske også fatal rolle i hendes liv. Og så diskuterer vi hvorfor DR ændrer originaltitlerne på flere af de dokumentarfilm de sender.