Datolinjen

9. september 2019

Men lørdag aften (amerikansk tid) sendte Trump en række tweets afsted, hvor han gjorde det klart, at han havde aflyst søndagens topmøde og fredsforhandlinger. Vi taler med Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker.

I alt 70 fanger blev i lørdags udvekslet mellem Rusland og Ukraine, og udvekslingen er en sejr for begge parter - på kort sigt i hvert fald. Vi taler med Mette Skak, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

NoFap er en såkaldt seksuel sundhedsplatform, der går ud på at afholde sig fra pornografi og onani. NoFap er designet til at hjælpe folk med en decideret porno- eller onaniafhængighed, men konceptet er også blevet populært blandt folk uden afhængighed. Vi taler med Christian Gaden Jensen, adjunkt på Center for psykisk sundhedsfremme ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.