Datolinjen

18. september 2019

Vi begynder igen i dag udsendelsen i Israel, hvor 90% af stemmerne er talt op efter gårsdagens valg.

 

Og det er så godt som dødt løb mellem Benjamin Netanyahus Likud-parti og centrum-venstre-alliancen, Blå og Hvid, der er under ledelse af Benny Gantz.

 

Blå og Hvid står således til at få 32 pladser i parlamentet - mens Likud står til at få 31.

 

Og ingen af de to partier har nok mandater til at kunne danne et flertal og dermed en regering.

 

Så eneste løsning ser umiddelbart ud til at være en samlingsregering imellem de to.

Vi taler med Jotam Confino, journalist på TV-stationen i24NEWS i Tel Aviv.

 

 

i skal til Spanien. Spaniens fungerende premierminister, Pedro Sanchez, udskriver nyvalg til afholdelse 10. november.

 

 

Som nogle måske husker så var der valg i april, et valg der blev udløst af at Sanchez ikke kunne finde et flertal for sin finanslov.

 

Sanchez havde kunnet finde et flertal for at smide den tidligere korruptionsskandaleramte regering på porten, men kunne altså ikke finde et flertal til at regere.

 

Og nu udskriver han valg fordi han siden valget i april, trods en klar sejr, ikke har været i stand til at danne regering.

 

Og det er i virkeligheden historien om en politisk kultur, der er blevet rystet af forandringer i kølvandet på finanskrisen, og som ikke kan finde sig selv i en ny tid.

Vi taler med Morten Rivers Heiberg.

 

 

I Australien har en reklame for hygiejnebind fået myndighedernes ord for ikke at være upassende eller ulækker.

 

Det er mange tv-seere i landet ellers uenige i.

 

Det australske nævn for reklamestandarder har nemlig fået over 600 klager fra folk, der mener reklamen er upassende eller ulækker. Vi taler med Karen Sjørup, lektor emerita ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet