Lige inden Poul Krebs, efter 15 år som musiker i midten af 90'erne, brød igennem med Sådan nogen som os (har jo brug for en kæreste), havde en pladeselskabsmand afvist ham med ordene: Hvis jeg skal lave en plade med dig, skal du skifte navn - Poul Krebs er for belastet. Men Poul beholdt sit navn, fik egen fanklub og har lige udgivet sit 17. album. Hør hvorfor han mener unge sangskrivere burde øve sig på engelsk, før de kaster sig over det danske sprog - og hvorfor man IKKE må skære ham og de andre jyske troubadurer Lars, Allan, Niels og Johnny over en kam. (Genudsendelse)
Tilrettelæggelse og optagelse: Jesper Henriksen. Montage og mix: Kim G. Hansen
Råbånd til ugens 24syv Dokumentar: Wilhelm Runz - del 2: "De blev hentet om natten". Wilhelm Runz blev født i Kiel i 1926. Jesper Henriksen har besøgt ham i hans hjem i Sønderjylland. Runz har beskrevet sine oplevelser før, under og efter anden verdenskrig i en bog han arbejder på at færdiggøre og udgive. I udsendelsesrækken fortæller han om det liv han har levet, og om rovdyret i mennesket. Del 2: "De blev hentet om natten" handler om tyskland i årene 1934 - 39.