Cordua & Steno (1)

Uge 44 - 1. november 2012

TV2s mangeårige redaktør Kaare R. Skou er for nylig barslet med en moppedreng om 65 velskrevne eksempler på markant lovgivning i folkestyrets historie. Hør Skou torsdag i Cordua & Steno på Radio24Syv fortælle om jernbaneloven og kartoffelkuren med tilhørende anekdoter. Senere i 1. time fejrer vi 40-året for Danmarks medlemskab af EF/EU. Det sker med et brag af en debat mellem to yngre borgerlige politikere om, hvilken holdning det borgerlige Danmark bør indtage overfor EU i fremtiden: Venstremanden Jens-Kristian Lütken, der også er aktiv i Europabevægelsen og folketingskandidat for de konservative, Rune Kristensen, som er erklæret EU-skeptiker. Fritz Schur er bestyrelsesformand i tre store helt eller delvist offentligt-ejede selskaber blandt dem DONG Energy. Tre journalister har netop skrevet en bog ”Kammerherrens nye klæder – Manden og myterne” om erhvervsmanden, Fritz Schur, der er blevet berømt for at pleje sine forbindelser til kongehuset og toppen af dansk politik. Vi har de tre forfattere i studiet først i 2. time. Da Ole Sohn for nyligt trådte tilbage som erhvervs- og vækstminister skete det bl.a. med denne salut: ”Der er helt grundlæggende brug for en debat på venstrefløjen om, hvad det vil sige at være venstrefløj i en globaliseret verden. Mange af de svar, centrum-venstre tidligere gav, er helt ubrugelige i en globaliseret verden.”. Vi har Sohn i studiet i sidste del af 2. time for at høre hans uddybende svar. Jarl Cordua og Torben Steno

Andre udsendelser