Musikalsk fredagsbar - i aften med filminstruktør og sangskriver Søren Kragh-Jacobsen, premiereaktuel med filmen 'I lossens time'. Vi taler om at tænke film, om at være i tvivl på trods af (eller netop på grund af) sin erfaring - og i øvrigt have sit eget faste tæskehold. Og så hører vi selvfølgelig syv sange, der er særlige for Søren. (Genudsendelse)
Lige inden Poul Krebs, efter 15 år som musiker i midten af 90'erne, brød igennem med Sådan nogen som os (har jo brug for en kæreste), havde en pladeselskabsmand afvist ham med ordene: Hvis jeg skal lave en plade med dig, skal du skifte navn - Poul Krebs er for belastet. Men Poul beholdt sit navn, fik egen fanklub og har lige udgivet sit 17. album. Hør hvorfor han mener unge sangskrivere burde øve sig på engelsk, før de kaster sig over det danske sprog - og hvorfor man IKKE må skære ham og de andre jyske troubadurer Lars, Allan, Niels og Johnny over en kam. (Genudsendelse)
RomerRiget handler i dag om Cittaslow. I 1986 resulterede protesten mod en McDonald’s i grundlæggelsen af ”Slow food” bevægelsen, som igen har inspireret til ”Slow cities”: En bæredygtig levevis, der ikke har endeløs rationalisering, centralisering, effektivisering og vækst som mål. Svendborg er vores eneste ”cittaslow”, men snart kommer Mariager til – og vi redder verden med Søs Grytzmeier fra Svendborg Kommune og Michael Hansen fra Kulinarisk Sydfyn, Søren Christensen fra Hausenberg, Ole B. Jensen fra Aalborg Universitet og Jens Lykke fra Mariager. Slap af! Knud Romer