Salonen

26. december 2012

Salonen - med Barbara Stephensen. "Arv". 

Alle samfund, fra den mindste indianerstamme til de store Europæiske kongehuse, har hvilet på ideen om at man giver mere videre til næste generation. Men har vi i dag ikke faktisk løst os selv fra princippet om at give en arv videre? Vi æder murstene op og tager på ferie for pensionen, fordi man ikke skylder næste generation noget. Vi er optaget som aldrig før af at udraderer de arvelige sygdomme i genmasserne og vi har som højeste dyd i vores samfund at bryde med den sociale arv. Men er det kun progressivt at kaste sin arv af sig? Eller kan det tænkes at der er principper og dybder, der går tabt ved at starte forfra og kappe trossen til fortiden? Er det også evnen til at se os selv som en del af et hele, af historien og af naturen, der er på spil, når vi frigør os fra den obligatoriske arv ? Digter Pia Juul, direktør på Rungstedlund Catrine Lefevbre, og formand for etisk råd Jacob Birkler mødes i Bakkehuset med Barbara Stephensen til en fælles undren.