Cordua & Steno (1)

Uge 38 - 19. september 2013

11. september 1973 faldt den socialistiske præsident Salvador Allendes styre i Chile efter et kup ledet af general Augusto Pinochet, hvor efter militæret overtog magten. I dag er Chile et demokrati og Sydamerikas rigeste land. Hvordan er det gået til? Det taler vi om med den liberale debattør, økonom og Sydamerika-kender Niels Westy Munch-Holbek i ”Cordua & Steno”. Venstrefløjen hænger fast i fortidens drømme, skrev Rune Lykkeberg forleden i Politiken. Er det rigtigt? Det diskuterer vi med bl.a. MF (S) Pernille Rosenkrantz-Theil sidst i 1. time. Det er i Tyskland, at tingene foregår i Europa i disse år. Frederik Wiedemann, økonom og innovationsrådgiver hører til blandt de Tysklands-begejstrede. Hør ham fortælle om de nyeste samfundstendenser mv. i det store naboland mod syd. Det er først i 2. time. Sidst, men ikke mindst skal vi naturligvis vende situationen netop nu i valgkampen i Tyskland inden det går løs søndag ved forbundsdagsvalget. Til at guide os igennem får vi Tysklandskender, historiker og forfatter Karl Chr. Lammers i studiet. Undervejs skal vi også runde Rangvild-rapporten, Elbæks exit fra de radikale og uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager. Jarl Cordua og Torben Steno

Andre udsendelser