Cordua & Steno (2)

Uge 51 - 19. december 2013

3GI-sagen fører nu til kritik af embedsmændene, skattesagskommissionen gennemfører de seneste afhøringer og produktivitetskommissionen kritiserer omfanget af humanistisk uddannede. Og nu har Europabevægelsen udpeget en Melodi Grand Prix-vinder til Årets Europæer. Vi vender disse og andre sager, hvor vi også har et interview med Margrethe Vestager i anledning af modtagelsen af Cordua & Stenos Bismarck-pris. Togfonden mangler tre milliarder kr. fordi olieprisen ikke er steget i det omfang, som regeringen regnede med. Hvad gør vi ved det? Debat mellem SFs Karina Lorentzen Dehnhardt og Mike Legarth fra de konservative. EU-topmødet er over os! Hvad skal de europæiske toppolitikere nu beslutte? Vi har Sine Nørholm Just fra CBS i studiet og Radio24Syvs Europa-redaktør Mathias Østerlund med på en forbindelse fra Bruxelles. Der er herhjemme efterhånden ret bred konsensus om, at Cuba som samfund ikke er et paradis på jord. Badestrandene, klimaet og musikken er der dog intet i vejen med. Men hvad er egentlig situationen på Cuba her og nu? Er der reformer på vej? Det taler vi med latinamerika-kenderen Niels Westy om, der også er kendt som liberal debattør. Jarl Cordua og Torben Steno