Cordua & Steno (2)

Uge 21 - 22. maj 2014

Er der mere at komme efter - for denne gang - i Lars Løkkes bilagscirkus? Vi følger op på endnu en turbulent uge i dansk politik i Cordua & Steno. Den snart afgående EU-kommissær Connie Hedegaard har for nyligt udgivet sin personlige beretning om Europa ”Fra Kold Krig til Lakridspiber”, hvor hun blandt andet gør status over Danmarks EU-medlemskab. Hedegaard er gæst i programmets 1. time. Europa-Parlamentsvalget står for døren. På søndag går det løs, hvor vælgerne i de fleste EU-lande herunder i Danmark skal til valgurnerne. Herhjemme skal vi vælge 13 parlamentarikere til at repræsentere danskerne i det efterhånden ganske indflydelsesrige Europa-Parlament. Vi har derfor valgt at invitere fire yngre kandidater fra partier, som i dag enten sidder eller er tilknyttet de parlamentsgrupper, der i dag har nogen eller stor indflydelse i Europa-Parlamentet eller som ventes at få indflydelse af betydning de næste fem år. Kandidaterne er de Radikales Karen Melchior, Socialdemokraternes Kathrine Alexandrowitz, Josefine Kofod Christiansen fra de Konservative og endelig Nicolai Sveigaard Poulsen fra Venstre. Husk at du kan skrive til os via Cordua & Stenos Facebookside med spørgsmål og kommentarer til programmet eller vores gæster samt give dit bud på, hvem der fortjener Ugens Fidusbamse. Jarl Cordua og Torben Steno

Andre udsendelser