Reporterne (1)

23. januar 2017

Hver tredje oplever, at deres forældre ikke har god tid til at være sammen med dem. Og mange fortæller, at det, deres mor og far bruger mest tid på, når de er derhjemme, er at kigge på mobilen, computeren eller fjernsyn. Vi taler med store børnehavebørn om hvordan en rigtig sjov dag med mor og far ser ud for dem.

Forsvaret undlod at fortælle en helt central oplysning, da en granat i 2010 eksploderede og dræbte to soldater under en øvelse i Oksbøl. Den officielle forklaring var, at der sandsynligvis var sket en fejl inde i granaten, og at de to soldater formentlig havde overset, at granatens kontrolvindue var skiftet fra grønt til rødt. Journalister på Radio24syv Katrine Jo Andersen og Thomas Foght har undersøgt sagen.

Det danske sundhedsvæsen kan spare enormt mange ressourcer ved at skære ned på den livsforlængende behandling af ældre patienter med en dårlig prognose. I stedet skal lægerne i højere grad anbefale en smertelindrende behandling og være bedre til at tale om en værdig død som en naturlig del af livet. Vi taler med Kate Runge, tidl. embedslæge.

Værter: Josefine Kofoed og Morten Jeppesen

Andre udsendelser