Reporterne

20. februar 2017

Hjerneforskeren Milena Penkowa er igen kommet i myndighedernes søgelys, skrev Weekendavisen fredag. Hun har lavet en ny forretning ud af at sælge vitaminanbefalinger til piger, så de kan slippe for HPV-vaccinens bivirkninger. Men det lugter af udnyttelse, mener overlæge fra Statens Serum Institut, Morten Frisch. Vi taler med Ulrich Fredberg, ledende overlæge og Anette Lykke Petri fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hernings borgmester, Lars Krarup, kritiserer sit eget parti Venstre for at gå i helt forkerte retninger på fire områder: Boligskatten, uddannelsesloftet, trafikforliget og danskehedsdebatten. Vi taler med kommunalforsker på Danmarks Journalist- og Mediehøjskole, Roger Buch, om sagen.

En af Danmarks største modstandsmænd, Jørgen Kieler, er død. Han blev 97 år gammel. Arkivar hos Rigsarkivet og seniorforsker i 2. verdenskrig, Peter Birkelund, tegner et portræt af Jørgen Kieler, som i sin tid som gruppeleder for modstandsgruppen Holger Danske sprang stålvirksomheder i luften, fik danske stikkere dømt og vidnede i Nürnbergprocessen mod en tysk KZ-fangevogter.

Værter: Anna Ingrisch og Morten Jeppesen

Andre udsendelser