Mikrofonholder

1. februar 2018

Med Danmarks Indsamling 2018 er der igen fokus på at støtte fattige og udsatte i verden. Men få af os er villige til satse alt for at hjælpe mennesker i nød. Anja Ringgren Lovén og kunstner Nadia Plesner er begge undtagelser.
For Nadia Plesner startede det hele med en tegning. En tegning, hun fik trykt på en t-shirt, der skulle råbe verden op og samle penge ind til Darfur, men som også fik modefirmaet Louis Vuitton til at stævne hende for millioner.
Anja Ringgren Lovén solgte alle ejendele for at starte nødhjælpsorganisation DINNødhjælp for Nigerias hekseanklagede børn. Hun fik verdenspressens opmærksomhed, da hun reddede den hekseanklagede dreng Hope på to år, som var efterladt til at dø.
De mødes nu for første gang og taler om, hvor livsændrende nødhjælp kan være - for dem de hjælper og dem selv.