Cordua & Steno

24. maj 2018

Landets folkebiblioteker og deres mange tilbud med aviser og blade, fri surfing på nettet gør det mere attraktivt at være på overførselsindkomst og sænker dermed arbejdsbuddet. Den samme negative effekt får man også med tilbuddet om gratis offentlige museumsbesøg. Det hævder Mads Lundby Hansen fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos i dagbladet Information. Vi tager debatten med Lundby og Kristian Wiese fra centrum-venstretænketanken Cevea.

”Der er en dansk tradition for, at man ikke blander folks politiske eller religiøse holdninger sammen med deres ansættelsesforhold” skrev Lars Seier forleden i et indlæg på Facebook, som reaktion på integrationsminister Inger Støjbergs seneste udtalelser om tvungen ferie til muslimer der holdte ramadan. Seier ser udtalelsen som en del af en eskalerende tendens i samfundet, der minder om “Berufsverbot” baseret på religion. Saxo Bank-stifteren Lars Seier uddyber synspunktet, når vi har ham med på en telefon.