Cordua & Steno

1. november 2018

Venstres Jan E. Jørgensen kalder sig for ”ægte liberal” i en ny bog, hvor han kommer med sit syn på dansk politik. Jørgensen er gæst.

Klokken er ved at rinde ud for Tysklands kansler Angela Merkel, der nu ikke længere vil være formand for CDU. Vi får en analyse af vores skarpe iagttager af tysk politik, Siegfried Matlok fra Åbenrå.

Så blev højrepopulisten Jair Bolsonaro valgt til Brasiliens næste præsident. En tidligere faldskærmsoldat, som nogle beskriver som den ”tropiske Trump”, med markante synspunkter. Hans økonomiske rådgiver skulle dog være optaget af på økonomiske reformer så som privatiseringer og hente inspiration i det økonomisk liberale Chile. Burde Niels Westy så ikke smile en smule? Vi spørger vores Brasilien-kender Niels Westy, der tidligere har taget selfi med Brasiliens kommende præsident.

Sidst, men ikke mindst får vi et helt friskt bud på ”den danskeste by” af direktør Dir. Phillip Lundsgaard, Dynamostol I Roskilde.