Aflyttet

20. januar 2019

Vi ser på 'Forslag til lov om ændring af forvaltningsloven (Klare juridiske rammer for effektiv digital forvaltning)' - en lov, der skal beskrive hvordan borgerne i fremtiden skal behandles af statens digitale automater, uberørt af menneskehånd, og som desværre er hverken klar eller effektiv ifølge Hanne Marie Motzfeldt, lektor i digital forvaltning ved Københavns Universitet.
Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale forandringer på Copenhagen Business School har muligvis en løsning: Vi bør afholde os fra at lave digitalisering som spareøvelse og istedet se det som kritisk infrastruktur - og måske endda begynde at bygge den selv, istedet for at købe ind i Kina og Silicon Valley?
Vi præsenterer også vinderen af Databeskyttelsesprisen 2019, Christian Panton og så ser Pernille Boye Koch, lektor i offentlig ret ved RUC på, hvor godt styr vi egentlig har på efterretningstjenesterne i Danmark.