Datolinjen

29. januar 2019

Vi får seneste nyt om den højspændte politiske situation i Venezuela af journalist Magnus Boding Hansen, som er direkte med fra Caracas.

I fredags godkendte præsident Trump en aftale om et midlertidigt budget, som sætter en midlertidig stopper for nedlukningen. Hundredtusindvis af offentligt ansatte er dermed blevet sendt tilbage på arbejde - og får igen løn. Dog er der indtil videre kun blevet åbnet for statskassen i tre uger - indtil den 15. februar. For Trump har stadig ikke fået de 5,7 mia. dollars til en mur mellem Mexico og USA. Vi taler med Rasmus Sinding Søndergaard, USA analytiker og post-doc ved Georgetown University i Washington.

I går var det 74 år siden, at koncentrationslejren Auschwitz blev befriet. Og det blev markeret i Polen - hvor politikere og overlevende besøgte den tidligere kz-lejr. Men for første gang nogensinde demonstrerede en gruppe højrenationalister også ved lejren i forbindelse med årsdagen - der også er den internationale holocaust mindedag. Vi får historien af Jens Mørch, chefredaktør på PolenNu.

Andre udsendelser