Cordua & Steno

31. januar 2019

Socialdemokraterne har fremlagt et forslag om differentieret folkepension for nedslidte og folk der har været længe på arbejdsmarkedet. Hvad siger Venstre til det? Debat mellem beskæftigelsesordfører Hans Andersen, Venstre og Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye.

Den østrigske regering består af det konservative ÖVP og det højrenationalistiske Frihedsparti FPÖ, der har hvert sit synspunkt når det gælder EU, men er sammen om at føre en strammere indvandringspolitik. På nogle måder kunne regeringen ses som en slags model for fx et VO-samarbejde i Danmark. Hvordan går det så? Vi spørger Christine Proksch fra Wien.

Venezuelas leder og præsident Nicolas Maduro er kommet i modvind efter at USA's regering og en række andre lande i EU og i Sydamerika i forskellig grad opfordrer ham til at træde tilbage og udskrive nyvalg. Imens har en parlamentsformand udråbt sig selv som midlertidig præsident så et frit nyvalg kan afholdes i det voldsprægede og økonomisk ruinerede land. Niels Westy analyserer situationen.