Er Du Sunshine?

15. februar 2019

Foråret er på vej, og det gør både panelet og Mathias glade. Chantal har cyklet rundt i København, og det gør hende lykkelig, når solen titter frem - tværtimod gør det hverken hende eller andre lykkelige, når voksne mænd drøner rundt på elektriske løbehjul. Forfærdeligt, usexet og direkte håbløst, lyder dommen. Moussa ser Alene i Vildmarken og er faldet pladask for det, og Kenneth har tømmermænd og er træt, fordi han var sent ude og stod tidligt op for at byde på en lampe.

Det er også i denne time, vi kigger på Mr. Sunshine i en spændende og ny Løvens Hule-edition, og så er der videohilsen hele vejen fra Indien: Velkommen indenfor!  

Vært er Mathias Helt og entouraget består af Kenneth Cockwhore, Moussa Mchangama og Chantal Al Arab