Efter Otte

1. marts 2019

Der er gang i den politiske debat i den første time. Om udtalelser, der måske / måske ikke går over stregen og om uligheden i Danmark, der måske / måske ikke er stor.
I Bibelskolen har Michael Jeppesen og Rasmus Ugilt besøg af sognepræst Sigurd Victor Stubbergaard. De tager fat på kapitel 11 i Romerbrevet.

Anden time tager ud på nogle store rejser. Blandt andet i selskab med Danmarks eneste astronaut Andreas Mogensen, der i denne uge medvirkede i Mikrofonholder.
Han mener, at rumfart er en del af det, der gør os til mennesker. Mens en del af eventyret foregår i rummet, så udspiller den anden del sig delvist på en meget lang vandrerute i USA og delvist på det store ocean.

Et udvalg af weekendens programmer sætter sig på den tredje og sidste time. På gæstelisten står en kriminolog, en sikkerhedsforkser og en filminstruktør.