Mikrofonholder

7. marts 2019

Julie Ugleholdt havde planlagt sin barsel til mindste detalje, da hun ventede sin datter. Inden hun overhovedet havde født, vidste hun, hvor hun ville gå til babysvømning og baby-rytmik og hvilken cafe hende og veninderne skulle mødes på med deres babyer. Men intet gik som forventet. Datteren var kolikbarn og efter søvntortur gennem flere måneder og endeløse dage med høreværn, blev hun overmandet af selvmordstanker og depression. Følelsen af ikke at slå til som nybagt mor deler hun med Cecilie Olsen. Hun går under navnet Den perfekte mor på Instagram, men moderskabet startede langt fra perfekt. Allerede under sin graviditet ulmede en angst og en nagende tvivl om sig selv som moder, så da Cecilie fik en søn med kolik, blev hun for alvor ramt.

Julie Ugleholdt, har skrevet bogen Projekt baby mit første år som uperfekt mor.

Tilrettelæggelse: Katrine Krøjby

Redaktør: Line Fabricius