Datolinjen

12. marts 2019

Theresa May led et overbevisende nederlag tidligere i dag, da hendes Brexit-aftale med EU blev afvist af Underhuset med 391 stemmer imod og 242 for. Vi taler med Rune Wriedt Larsen, London-korrespondent på Børsen, Marlene Wind, professor i statskundskab ved Københavns Universitet og Andreas Steno Larsen, senior global market strategist hos Nordea.

Gulnara Karimova, datteren af den tidligere diktator i Usbekistan, Islam Karimov, var engang en af de rigeste og mest privilegerede personer i det post-sovjetiske Centralasien. Nu sidder hun fængslet, mens hendes børn kæmper for at få hende løsladt. Vi taler med Søren Riishøj, lektor emeritus i statskundskab ved Syddansk Universitet.

En af Sydkoreas største popstjerner, Seungri, har meddelt at han stopper i det verdensberømte sydkoreanske k-pop-band, Big Bang. Det sker efter en række anklager mod manden, der også er kendt som Sydkoreas Great Gatsby. Vi taler med Tine Priisholm, informant på et forskningsprojekt om k-pop og Sofie Vedel, Big Bang-fan.

Vært: Anne Sofie Allarp