Datolinjen

18. marts 2019

En mand skød omkring sig i to moskeer i byen Christchurch. 50 mennesker blev dræbt og yderligere 50 såret. Den formodede gerningsmand er den 28-årige australier Brenton Tarrant. Og det her højreekstremistiske angreb på to moskéer i byen Christchurch har blotlagt et større problem med netop højreekstremisme, som de fleste i New Zealand har lukket øjnene for indtil nu.

Lørdag var 18. gang, at De Gule Veste var på gaderne i Frankrig, men voldsomheden i Paris kom bag på franskmændene. Og hvorfor var denne uges begivenheder egentlig værre end de har været i lang tid, og hvordan går det med bevægelsen, der stødt har mistet opbakning? Vi ser på weekendens begivenheder og tager en status på De Gule Veste.

18. december sidste år eksploderede en kæmpe meteor over Beringshavet mellem Rusland og Alaska. Det fortæller det amerikanske rumagentur NASA, ifølge BBC. Meteoren, der eksploderede i 25 kilometers højde, var den næststørste af sin slags i 30 år. Eksplosionen havde en energiudladning på 173 kilotons eller 10 gange kraftigere end atombomben, der blive smidt over Hiroshima i Anden verdenskrig.

Andre udsendelser