Datolinjen

20. marts 2019

Kazakhstans første præsident nogensinde, Nursultan Nazarbajev meddelte i går, at han trækker sig efter næsten 30 år på posten. Vi ser nærmere på sagen sammen med Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Rusland.

10.000 soldater deltager lige nu i den store militærøvelse, Northern Wind, i det nordlige Sverige. Cirka 3.000 af dem er svenske soldater, mens de resterende ca. 7.000 er soldater fra Finland, Norge, Storbritannien og USA. Men hvorfor har svenskerne stablet den her storstilede øvelse på benene? Det spørgsmål stiller vi Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

En af Storbritanniens mest succesfulde musikgenre, grime, er truet af omfattende diskrimination fra politiet og lokale myndigheder. Det konkluderer en ny undersøgelse fra The Digital, Media, Culture and Sport Committee, som er en komitée, der består af 11 parlamentsmedlemmer. Vi taler med Kristian Karl, musikanmelder Soundvenue.

Andre udsendelser