Efter Otte

4. april 2019

Hvad skal der blive af regeringen og Dansk Folkepartis mange stramninger på udlændingeområdet, hvis vi skulle gå hen og få en rød regering efter valget? Kan venstrepartierne blive enige om retningen for blandt andet statsborgerskaber og generel integrationspolitik? Det finder vi ud af sammen med Cordua og Steno, 55 Minutter og Rushys Roulette i første time. Og så en lille smule Bibelskole også, naturligvis.

I anden time får vi ringet og sagt tak til hele landet. Og undersøgt, hvilke nyheder der er væsentlige for folk i Jylland sammen med Den Korte Radioavis.

I løbet af den sidste time i torsdagens Efter Otte tager vi temperaturen på amerikansk politik. Både hvordan den bliver dækket af danske medier, hvad Mueller-rapporten betyder for Trumps fremtid som præsident og hvordan en afroamerikansk skuespiller befandt sig midt i beskyldninger om at have iscenesat overfald af to mænd i MAGA-hatte.