Efter Otte

25. april 2019

Hvad stiller vi op med Paludan og hans koran-afbrændinger? Er han bare en troll, der har bevæget sig fra internettet ud i virkeligheden?
I torsdagens Efter Otte lytter vi til debat om ytringsfrihed og venstredrejet mediedækning. I hvert fald i første time, hvor koranen dog ikke får hele fladen. Også Bibelskolen får plads med et kapitel fra Paulus' andet brev til Korintherne.

I anden time får vi lidt mere overordnet viden om trolls, der er gået irl og en verdensomspændende populær app fra Kina. Vi får også en status på et slutspil i det krigshærgede Syrien.

Tredje time er et forsøg på at definere både en feminist og en 'rigtig mand' med en række gode samtaler om kønsroller og ligestilling.