Efter Otte

20. maj 2019

Den 18. og den 23. maj. To datoer, som Efter Otte tager afsæt i, og som har en tilknytning til det europæiske samarbejde. Den 18. maj var det 26 år siden, at voldsomme optøjer bredte sig på Nørrebro efter resultatet af folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen. En dato, hvor politiet begyndte at skyde mod demonstranterne og en begivenhed, der ændrede livet for den dengang unge og uprøvede betjent Tom Sivert. På torsdag stemmer briterne til Europa-Parlamentvalget. EU, som de er ved at forlade og dermed et valg, hvor Brexit igen ser ud til at blive det overskyggende emne.

I Bibelskolen runder Michael Jeppesen og Rasmus Ugilt i aften afsnit nummer 926. De er næsten halvvejs igennem Paulus' Brev til Galaterne.