Nattevagten

3. juni 2019

Albert ringer ind i første time og snakker om tiden med sin forlovede, som endte med at lægge et vis pres på ham i forhold til hans krop. Det har fået ham til at tænke på, hvordan han skal huske at behandle sig selv i fremtiden. 

I anden time er Alex igennem direkte fra sin løbetur. Han træner op til en konkurrence og snakker med Sanne om kroppen og dens funktion. Næste lytter er Jesper, som synes, at snakken om kropsidealer slet ikke bør fylde så meget, for vi har hver vores egen krop, som vi bør acceptere. Bjarne er igennem sidste time. Han synes, at kropsidealerne har taget overhånd og ødelagt vores unge mennesker fuldstændig. 

I sidste time fortæller Ejner historier fra sin tid på hospitalet, hvor han har været indlagt for spiseforstyrrelse. Sidste lytter er Sofie, som føler sig heldig og glad for sin krop trods mange operationer, som hun ikke synes har efterladt den særligt pæn.