Efter Otte

7. juni 2019

Vælgerne som har vendt ryggen til Dansk Folkeparti er i stedet smuttet over til Socialdemokratiet eller Nye Borgerlige, men hvorfor? Skyldes det fejlslagne forsøg på at gøre sig bemærket, eller er det et spørgsmål om, at DF's udlændingepolitik er blevet snuppet af S? Hvor er Sass? Og hvordan forklarer Martin Henriksen vælgerlussingen? Det og meget andet får vi svar på i første time. Desuden skal vi afslutte 3. kapitel af Efeserbrevet sammen med Bibelskolen.

Det er 30 år siden, at det kinesiske styre 4. juni 1989 satte Folkets Befrielseshær ind mod sin egen befolkning for at sætte en blodig stopper for de ellers fredelige demokrati-protester i Beijing. Det markerer vi sammen med Kina Snak og en historie om en pige fra Midtjylland, der har cyklet fra Beijing til Thorning.
Og så er en britisk journalist overordentligt begejstret for det danske folketingsvalg.

I tredje time kan du lytte til uddrag om utroskab. Både om de planlagte aftaler, og når begæret løber af med os, og det forbudte sker.