24syv Morgen

26. juni 2019 - kl. Rød blok indgår

Efter 20 dages forhandlinger er Enhedslisten, SF, De Radikale og Socialdemokratiet endelig blevet enige om at pege på Mette Frederiksen (S) som Danmarks næste statsminister. Vi gennemgår den nye regeringsaftale, der blandt andet indeholder ambitiøse klimamål, minimumsnormeringer i daginstitutioner og modtagelsen af kvoteflygtninge. Vi spørger de forskellige partier, hvad de mener, er den grundlæggede hovedoverskrift for den kommende regering, og så spørger vi, hvem der skal finansiere de nye aftaler.

Omfanget af kriminalitet i Københavns Kommunes centre for udsatte unge er større end hidtil afdækket. 24syv-journalisten bag historien, Sofie Rye, giver eksempler på disse former for kriminalitet, der har medført, at Venstre nu vil lukke centrene. Politisk ordfører Caroline Stage (V) forklarer, hvorfor centrene skal lukkes.

En dansk dreng på 11 år sidder i en Islamisk Stat fangelejr i Syrien og vil gerne hentes hjem til Danmark. Det talte vi om her i radioen i går morges, hvor journalist Nagieb Khaja talte med drengen og spurgte ham, hvorfor han gerne vil hjem. I dag spørger vi Naser Khader fra De Konservative, hvad der skal til for at den 11-årige eller andre danske børn skal hentes hjem.

Vært: Asger Juhl

Andre udsendelser