Fodbold FM

1. juli 2019

Jens Stage tager den kontroversielle tur fra Aarhus til København og efterlader knuste hjerter på vejen. Men hvad ligger under overfladen på det overraskende skifte? Det behandler Sebastian Stanbury og Mads Junker i Fodbold FM, hvor også Michael Laudrups trænerkarriere tages under kærlig behandling. For er det slut - og hvad rører det i panelet, at Laudrup nu efter al sandsynlighed aldrig bliver dansk landstræner. Også Lyngby og FC Nordsjælland skal under lup, inden vi i anden times Fokus går løs på fodboldens største skurke og helte.