Nattevagten

24. juli 2019

I første time ringer Trine, for hun føler, hun har holdt agurketid i et år, da hun ikke har noget job. Nu higer hun for alvor efter at lave noget her i sommervarmen. Det bliver til en snak om at ville finde et arbejde, at flytte til en ny by og dét at være kunstner. 
Snakken strækker sig ind i anden time, da samtalen falder på Trines skizofreni og anoreksi. Ulrik og hende taler om, hvordan det kommer til udtryk, hvorfor og hvad udsigterne er i forhold til behandling. Herefter ringer Thomas ind for at fortælle, hvordan han nyder agurketiden. Han ryger nemlig en fed og nyder en øl, når solen skinner. Og så fortæller han om  at miste kørekortet ved spirituskørsel.
Finn er igennem i tredje time for at dele en helt bestemt teknik til at køle sit hus ned på, så man kan forblive cool i varmen. Til sidst er Jørgen igennem for at dele en oplevelse fra sin sommer. Han har nemlig været på Lemvig Museum og set fotos af Kirsten Klein, som han er særligt begejstret for.