Det Næste Kapitel

26. juli 2019

Kunstneren Elmer aka Bent Elmelund Larsen har isoleret sig i sit atelier i forstaden Tingbjerg, hvor han hører sig selv være i trance, da vi laver første times interview. Elmer er umulig at sætte i bås, han vil se verden brænde, han tordner mod det, han kalder konsensus-automatik, han elsker Trump og Boris Johnson og at sætte sig på tværs i diskussioner om at redde klimaet og støtte #metoo. Han er imod eliten, men er han egentlig så folkelig som han selv tror? Har han fået tilstrækkelig med anerkendelse for alle sine gode ideer, herunder det såkaldte 'post-painting', som han selv kalder 'det mest begavede kunstprojekt i 80'erne'? Og hvad er det med mor og det store 'man' (alt det, 'man' skal) og Arne og Gitte i brunt, der gør at Elmer har det svært med ro, renlighed og regelmæssighed? Er han gal eller genial? Et anderledes portrætinterview.