Stram Diskurs

12. august 2019

”Trods vores meget forskellige politiske ståsteder tænkte jeg dengang, at du var et hæderligt menneske. Ingen vrede herfra. Nyheden gjorde mig primært ked af det. Faktisk rigtig ked af det. Jeg kunne rigtig godt li' dig - både som kollega og veninde. Jeg ved ikke, hvorfor eller hvordan du sidenhen er blevet ophobet med så meget had.”

Sådan skrev vært Nima Zamani til teolog og tidligere folketingskandidat for Stram Kurs, Iben Thranholm, da hun i juni måned meddelte sit kandidatur for det højreradikale parti. Nu mødes de ansigt til ansigt for at se, om de kan lytte til hinanden og måske forsones.