24syv Morgen

3. september 2019 - kl. S vil forbyde sexd

Socialdemokratiet vil forbyde sexdukker, der forestiller børn, men Red Barnet støtter endnu ikke et forbud. Chefpsykolog i Red Barnet, Kuno Sørensen, mener, at der mangler forskning i, om sexdukkerne skaber flere eller færre overgreb.

I går trak Aarhus Universitet en meget omdiskuteret rapport om oksekød og klimabelastning tilbage. Den er blevet kritiseret for at være utroværdig, fordi landbrugslobbyen har været meget tæt involveret i rapporten og blandt andet har skrevet nogle af afsnittene i den. Det er altså en sag om, hvorvidt vi kan stole på forskningen. Journalist på Information, Martin Bahn, som har været med til at grave denne historie frem, fortæller mere om rapportens fejl og tvivlsomme tal.

Kontanthjælpsmodtagere, der er betegnet som aktivitetsparate, har fem gange så høj dødelighed som jobparate kontanthjælpsmodtagere, viser en undersøgelse. Det er beskæftigelsesordfører for Alternativet, Torsten Gejl, som har stillet spørgsmål ved dette og som har bedt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om svar. Gejl har udtalt til mediet A4, at disse tal er udtryk for, at alvorligt syge mennesker bliver udsat for uværdig behandling. Men hvordan løser vi problemet? Det beder vi Torsten Gejl komme med et bud på.

Vært: Asger Juhl