Det Lille Mememageri

9. september 2019

Søren Espersen har taget sin kones tøj på for at understege en pointe, som Det Lille mememageri ikke kan få øje på. Hvad de til gengæld ikke kan undgå at få øje på, er den sindssyge, lyserøde hat, som han har iført sig, hvilket resulterer i en kavalkade af memes. Maya Tekeli har fået @dkpolmemes, @prime_time_joe og @organiskedanskememes i studiet, som sammen forsøger at meme fodboldspilleren Zanka, der slet ikke synes, at mememageriets memes er særlig sjove. Men hvad ville han så synes om? Hans tvivlsomme fodboldkarriere i et meme? Hans humoristiske sans på Twitter? I kølvandet på Kristian Jensens spilleliste, har @dkpolmemes memet andre politikeres musiksmag. For hvem hører Antihelt? Og hvem ruller til Sovjets nationalsang? Mememageriet graver desuden i Jacob Ellemans historie, da det viser sig, at han er en rigtig pjatterøv, hvilket strider stik mod de øjenbryn, han render rundt med. Er det spin?